Ribers Maskinimport A/S er en mindre virksomhed, som producerer redskaber til håndtering af foder i landbruget. Vores hovedprodukt er blokudtagere og skovle med overfald (multigrab). Ydermere producerer vi foderskrabere og halmforke på bestilling og vil til enhver tid være åben for produktion af nye redskaber.
Vi står for importen af Teagle halmhåndteringsmaskiner fra England. Vi har et af markedets absolut bredeste udvalg af strømaskiner i alle størrelser og til alle former for landbrug.
Vores virksomhed, lige fra ejer til medarbejder, har et stort kendskab til landbruget og følger altid med i, hvad der rører sig inden for erhvervet.
Virksomheden ligger solidt plantet i den jyske muld i landsbyen Nordenskov, øst for Varde.
Vi har kunder over hele Europa, men vores kunder kommer primært fra Skandinavien, og vi nyder hvert et besøg ved den enkelte landmand.